Jakob Ejersbo. Et portræt

Jakob Ejersbo. Et portræt

Normalpris 169,00 kr 0,00 kr
Inklusive moms.

eBog 65,00 kr. Køb her

Af Kirsten Møller og Vibeke Blaksteen

Forfatteren Jakob Ejersbo inspirerer endnu. Hans bøger bliver læst, romanen Liberty er blevet dramatiseret af DR i 2018, og der er skrevet og produceret dokumentar om mennesket bag forfatterskabet.

Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt præsenterer forskellige indfaldsvinkler til Ejersbo og hans værker. Bogen trækker væsentlige temaer frem og viser forfatterskabets centrale placering i samtidslitteraturen. Interviews med vennen Hans Lucht og forskerne Kirsten Thisted og Stig Neumann byder ind med analyser og personlige bud på det særlige ved Ejersbo.

Bogen indeholder desuden uddrag af Ditte Steensballes Lejligheder (2016) og Rune Skyum-Nielsens Jacob var her (2017), der er baseret på samtaler med Ejersbos familie og venner.

Endelig indeholder Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt en miniantologi med uddrag fra nogle af Ejersbos værker.

Jakob Ejersbos forfatterskab er realistisk, provokerende, gribende og frem for alt aktuelt og relevant i en kaotisk og globaliseret verden.

Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt er til dig, der har lyst til at blive introduceret til et af Danmarks helt store forfatterskaber.

OM FORFATTERNE:

Kirsten Møller

Født i 1951. Uddannet lærer og cand.pæd. i dansk. Jeg har været lærer i folkeskolen, seminarielærer i dansk og pædagogik på pædagoguddannelsen og seminarielektor i dansk på læreruddannelsen. De sidste 20 år har jeg samtidig været censor på både pædagog- og læreruddannelsen. Desuden har jeg skrevet et par lærebøger i dansk sammen med Vibeke Blaksteen.

Vibeke Blaksteen

Født 1952. Cand.mag i dansk og historie og har undervist i begge fag på det, der i dag hedder Sydkysten Gymnasium, hvor jeg også har arbejdet som studievejleder. Har været litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad og skrevet en række lærebøger for danskfaget i de gymnasiale uddannelser.