Forfattere

Dorthe Møller

Født 1968 og uddannet grafiker på Det Fynske Kunstakademi. Skiftede siden raderingerne ud med computeren og har efterfølgende arbejdet mange år som grafiker med undervisningsbøger.

I dag ansat som grafiker på Syddansk Universitetsforlag.

Glad for at fotografere, for kunst, kulturhistorie og ikke mindst kirker. Glad for digte og nørdet faglitteratur. Glad for en fodboldkamp i ny og næ og ikke mindst en glad musikfreak.


Carl-Johan Bryld

Carl-Johan Bryld er født i 1947 og uddannet cand. mag fra Odense Universitet med historie og dansk som fag. Han har i mange år virket som lektor på Kolding Gymnasium samt undervist på Odense Universitet, på højskoler og Folkeuniversitetet.

Carl-Johan har et langt og alsidigt historisk forfatterskab bag sig, blandt titlerne kan nævnes Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Den russiske revolution og Sovjetunionen og Det agrare Danmark.

Carl-Johan er tilknyttet undervisningsforlaget Systime som faglig konsulent og er censor i historie ved universiteterne.



Hans Henrik Fafner

Hans Henrik Fafner født i 1957. Har læst historie og er uddannet bibliotekar. Har siden 1994 haft fast bopæl i gåafstand af Middelhavet, lidt nord for Tel Aviv. Er journalist og har gennem årene skrevet om Mellemøsten til en række Dagblade. Er forfatter til en lang række fag- og lærebøger. Oversætter skønlitteratur fra hebraisk til dansk, bl.a. forfatterne David Grossman og S. Yizhar.

 

 

Anders Holm

Anders Holm er født i 1973. Han er lektor i teologi ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet. 


Herbert Pundik

Herbert Pundik er født i 1927 i København. Han har arbejdet som journalist, først på Information fra 1965, dernæst på Politiken. Mellem 1970 og 1993 var han chefredaktør på Politiken.

Herbert Pundiks forældre kom som børn til Danmark som flygtninge, faren fra Rusland, moren fra Tyskland. Pundik deltog som frivillig i Den israelske Selvstændighedskrig i 1948. Han bor i dag i Tel Aviv med sin familie.

Herbert Pundik har modtaget et hav af priser for sit virke, bl.a Cavlingprisen i 1967.


Kirsten Møller

Født i 1951. Uddannet lærer og cand.pæd. i dansk. Jeg har været lærer i folkeskolen, seminarielærer i dansk og pædagogik på pædagoguddannelsen og seminarielektor i dansk på læreruddannelsen. De sidste 20 år har jeg samtidig været censor på både pædagog- og læreruddannelsen. Desuden har jeg skrevet et par lærebøger i dansk sammen med Vibeke Blaksteen.


Vibeke Blaksteen

Født 1952. Cand.mag i dansk og historie og har undervist i begge fag på det, der i dag hedder Sydkysten Gymnasium, hvor jeg også har arbejdet som studievejleder. Har været litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad og skrevet en række lærebøger for danskfaget i de gymnasiale uddannelser.


Lasse Folkersen

Lasse Folkersen er født i 1982. Uddannet humanbiolog. Har en ph.d. i genetik fra Karolinska Institutet i Sverige (2011) og har siden da arbejdet med at oversætte genetik til praktisk anvendelse. Lasse har bl.a. arbejdet med udvikling af gigtmedicin på Novo Nordisk og med hjertesygdomsmarkører på Pfizer.

Lasse har været ansat som adjunkt på DTU, men arbejder i dag som forskningsleder i Region Hovedstaden.

Ud over forskning og formidling er Lasse optaget af genetik-baserede start up initiativer, og har bl.a., dog uden stort held, forsøgt at introducere gentestning i engelsk elitefodbold.


Nauja Lynge

Nauja Lynge er født i 1965 som barn af en dansk mor og grønlandsk far. Nauja er korrespondent fra Handelshøjskolen i Århus og har siden 1995 arbejdet med branding og storytelling i relation til Grønland.

Nauja har været formand for Foreningen Rigsfællesskabet, og i 2012 udgav hun den interaktiv debatbog Rigsfællesskabet til Debat på forlaget Systime. I 2017 debuterede hun med sin første roman Ivalu´s Color på det amerikanske forlag IPI Press.


Nauja Lynge arbejder for at bringe Rigsfællesskabet på den politiske dagsorden i Danmark, Grønland og på Færøerne. Hun er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt medlem af bestyrelsen i Hans Lynge Fonden.

Nauja arbejder i dag som forfatter, foredragsholder og debattør.

 


Nina Knudsbo

Nina Knudsbo er født i 1966. Hun er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen i innovation og et sidefag i samfundsfag.

Nina underviser på Aarhus Handelsgymnasium, hvor hun med stor interesse følger udviklingen af fremtidens økonomiske og arbejdsmæssige fællesskaber.


Ole Bjørn Pedersen

Ole Bjørn Petersen. Født 1953. Uddannet cand.mag. et art. i historie, religion og filosofi. Har arbejdet 12 år på nu hedengangne Vendsyssel Tidende som journalist og redaktionssekretær. Nu ansat på Dronninglund Gymnasium. Har skrevet en række fagbøger om religion, kultur og historie. Spiller tennis og elsker at sejle mellem Sæby og Læsø. Stor interesse for svenske bondestole fra 1700-tallet.


Ole (f.1961) er cand.mag. i dansk og samfundsfag og underviser til daglig på Ribe Katedralskole. Ved siden af arbejdet som gymnasielærer har Ole skrevet og redigeret en række bøger om samfundsfaglige emner.

Fritiden tilbringes i hjemmet i Øster Vedsted, hvor Ole især er optaget af at se fodbold i fjernsynet.

 


Preben Brock Jakobsen

Født i 1946. Cand.mag. i dansk og religion, gymnasielærer i Viborg med en afstikker til Færøerne. Har været sognepræst i Folkekirken. Preben har skrevet en række undervisningsbøger, den ene prisbelønnet med sølv for Bedste Europæiske Undervisningsmateriale.

Gennem alle årene har Preben bakset med spørgsmålet, om det er muligt at forene kristen tro med modernitet.

Preben har indtil for nylig haft pladsen som lynhurtig højre back på Viborg B67 Veteran, men nøjes nu med at gi’ den gas som bas i Viborg Kammerkor.


Rebecca Skaarup-Hille

Født i 1982. Hun er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.

Rebecca er autoriseret og arbejder som børnepsykolog i en kommune. Har tidligere undervist om de psykologiske mekanismer ved folkedrab og har udført projekter i Rwanda om traumer.


På hjemmefronten bliver Rebeccas idealer om børnepsykologi jævnligt udfordret af to livlige og lystigt argumenterende døtre.



Sine Zambach

Født 1979. Uddannet bioinformatiker. Sine har en ph.d. i datalogi fra RUC og har arbejdet med dataanalyse på Institut for Biologisk Psykiatri og nu på Copenhagen Business School. Ved siden af programmeringen har Sine arbejdet freelance med videnskabsjournalistik og som forlagsredaktør. Sine er kaptajn for Coding Pirates i Vanløse og har foruden det sorte bælte i karate to børn og en mand, der tager tøjvasken og halvdelen af hente-bringetjanserne (for ellers havde Sine ikke haft tid til at skrive denne bog).


Steen Christensen

Født i 1946. Han er uddannet historiker med speciale i afrikansk historie og har arbejdet som højskolelærer, international sekretær og partisekretær i socialdemokratiet (1980-1997) samt været sekretariatsleder for fagbevægelsens U-landssekretariat.


Steen har skrevet flere bøger om Afrika og om socialdemokratiet. Bruger meget tid på sine fem børnebørn.

Og i fodbold gælder: éngang KB’er, altid FCK’er.

 


Trine Østergaard

Født. 1970 er cand. mag i engelsk og samfundsfag. Hun har arbejdet på Aalborg og Aarhus Universitet samt været gymnasielærer på Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Trine er vild med at rejse og har boet, læst og arbejdet i Montreal, Canada og Green Bay og Boston, USA. London har dog en speciel plads i Trines hjerte, for hun har arbejdet i London, besøgt byen mere end 16 gange og samt været på studietur dertil adskillige gange (med teenagere ...). Disse mange Londonbesøg har givet Trine mulighed for at dykke et stykke dybere ned i byens historie/kultur og 'skæve' hjørner, alt sammen viden, Trine øser af i VerdensVis London.

Udover sin rejselyst er Trine bidt af en gal fjerbold og har vundet bronze til VM for veteraner i badminton.



Birte Annette Hegnet Nørgaard